Duften af ny maling er kemisk
Vi kender alle duften af ny maling. En duft som ofte forbindes med positive erindringer om nye rammer og begyndelser. Duften af frisk maling er imidlertid også kemisk – uanset om vi taler om billig eller dyr maling. Derfor kræver nymalede omgivelser ofte kraftig udluftning, så indeklimaet bliver tåleligt.
Forbedret indeklima med naturlig maling
Hvad nu hvis det ikke var nødvendigt? Hvis malingen i stedet kunne forbedre vores indeklima, og efterlade en frisk duft? I en tid hvor bæredygtighed, økologi og naturlige materialer i stigende omfang efterspørges, af både miljømæssige og menneskelige årsager, bør vi som forbrugere og fagfolk også kaste et kritisk lys på den maling, vi bruger i vores hjem, virksomheder og på offentlige institutioner. For hvad nytter det at kaste millioner efter bæredygtige byggeprojekter og grøn omstilling, hvis vi fortsætter med at male alt over med kemikaliefyldt maling?